Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

​Batteri-elektriske lastbiler kan række 120 km

Torsdag 11. juni 2020 kl: 13:18
Af: Redaktionen

​Batteri-elektriske lastbiler kan række 120 km

Den svenske lastbilproducent Scania har sat to batteri-elektriske lastbiler i drift hos den norske dagligvaregrossist Asko. Bilerne skal køre i Oslo og indgår som et element i forbindelse med Scania’s udvikling af fuld elektriske lastbiler i det tunge segment

Med den batteriteknologi, der er til rådighed i dag, kan batteri-elektriske lastbiler køre forholdsvis korte distancer, inden det er tid til at genoplade batterierne. Ved distributionskørsel i byerne kan opladningen ske, mens lastbilen læsses eller losses for varer. De to batteri-elektriske Scania lastbiler, der er indsat i Asko’s distributionsnetværk, har en batterikapacitet på 165 kWh, hvilket giver dem en rækkevidde på ca. 120 km mellem opladningerne, der sker med gennem et kabel med 130 kW ladeeffekt. At sætte bilerne i drift netop i Norge er særlig relevant, da det kolde klima udgør en ekstra teknisk udfordring. Desuden kan Norge levere 100 procent vedvarende strøm.


- På længere sigt vil elektrificering af tunge køretøjer være afgørende for at opnå et bæredygtigt transportsystem. Det er lige så vigtigt at sikre, at de tekniske løsninger fungerer perfekt, som at strømmen til opladning af batterierne produceres på en bæredygtig måde. Det er derfor, at vi er begejstrede over at kunne samarbejde med Asko om dette vigtige projekt, siger Karin Rådström, tidligere chef for Salg & Marketing hos Scania i Södertälje.


Scania investerer fortsat intensivt i forskning og udvikling i elektrificering af tunge køretøjer, og der vil ifølge Scania ikke gå særlig lang tid, før elektrificering af den tunge transport kan blive kommercielt bæredygtige løsninger for kunderne. Projektet mellem Scania og Asko er støttet økonomisk af Enova, der er en statslig organisation under Klima- og Miljøministeriet i Norge.


- Scania arbejder aktivt med udvikling af batterier og battericeller både på egen hånd og i samarbejde med eksterne partnere og kunder. Det er et område, hvor vi forventer markante fremskridt på flere felter i de nærmeste år, herunder med løsninger, der er skræddersyet til forskellige transportsegmenter. Samtidig har vi stærkt fokus på kundernes samlede driftsomkostninger, siger Karin Rådström videre.


På de elektriske Scania-lastbiler, som Asko har sat i drift i Oslo, er forbrændingsmotoren erstattet af en elektrisk motor, der drives af en kompakt batteripakke af genopladelige Li-Ion-batterier.


Scanias tilgang til elektrificering af den tunge transport omfatter forskning og udvikling inden for en bred pallette af løsninger. Det gælder blandt andet hybrid-elektriske teknologier med bio-brændstof som energikilde samt hel-elektriske lastbiler og busser. Scania arbejder også med elektriske køretøjer, der kan oplades på forskellige måder - ved stilstand med plug-in- og pantograf-teknologi, under kørslen ved hjælp af elektrificerede veje samt ved hjælp af brændselscelle-teknologi med brint som brændstof.


I Danmark anvendes Scania’s el-hybrid lastbiler af virksomheder som Hørkram, Läntmannen-Schulstad, REMA1000/JH Transport og Netto. Sidstnævnte kører desuden på HVO biobrændstof til gavn for markant CO2-reduktion ligesom den elektriske drift sker helt emissionsfrit og lydsvagt. Hybrid-bilen har desuden den fordel, at ca. 15 procent af bremseenergien opfanges i batteriet og genanvendes til elektrisk fremdrift.


Scania Danmark forventer markant udbredelse af sine el-Hybrid lastbiler de kommende fem år og efter en årrække forventes de fuldelektriske lastbiler at indtage en større del af markedet. I 2030 forventes det at 50 procent af nye danske lastbiler er fuld-elektriske.


Fakta om lastbilerne til Akso:
  • Maksimal totalvægt: 27 ton
  • Akselkonfiguration: 6x2*4
  • Drivline: Elektrisk motor på 290 kW effekt (245 kW kontinuerlig effekt), maksimalt drejningsmoment 2.200 Nm samt to-trins transmission
  • Energipakke: 165 kWh Li-Ion batterier
  • Opladning: Maksimalt 150 kW jævnstrøm (CCS)
  • Rækkevidde: ca. 120 km
  • Elektrisk kraftudtag: 15 kW




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst