Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      



Jernbanen mellem Holbæk og Roskilde bliver åbnet for tog

Tirsdag 21. april 2020 kl: 11:08
Af: Redaktionen

Efter seks ugers bro- og sporarbejde, der skal forberede strækningen mellem Holbæk og Roskilde til elektrificering, kører togene fra denne uge igen mellem Roskilde og Holbæk

Banedanmark har siden 4. marts været i gang med at sænke sporet og arbejde på broer mellem Roskilde og Holbæk for at forberede strækningen til den kommende elektrificering. Mens arbejdet har stået på, har det påvirket togtrafikken. Senest har strækningen været totalspærret fra 4. april, mens arbejderne i sporet blev udført. Mandag begyndte togene at køre med lettere reduceret drift, og fra tirsdag kører togene kørt normalt igen. 


- Nu kører togene igen. Det har været en ordentlig omgang, men nu har vi har taget det første store skridt mod en strækning, der er klar til elektrificering og nyt kørestrømsanlæg, siger Lars Blædel Riemann, der er områdechef i Banedanmark.


Den kommende elektrificering gavner både miljø og togdrift, da elektriske tog er mere energieffektive og udleder mindre CO2, støjer mindre og giver et bedre miljø med stationerne på strækningen og langs banen.
 
Mens strækningen har været totallukket, har hele sporet været taget op fem steder.
 
- Vi har haft spor, skinner og sveller oppe, har gravet sporet ud fem steder og så lagt det hele tilbage igen. Vi gør det for at skabe plads til det kommende kørestrømsanlæg under broerne. Derudover har vi revet en gangbro i Holbæk ned og forstærket en gangbro i Lejre, siger Lars Blædel Riemann. 


Banedanmark fortsætter arbejdet med at forberede strækningen til elektrificering lidt endnu.
 

- I efteråret har vi to broer mere, Birkevænget og Dommerstien i Holbæk, som vi skal arbejde på, siger Lars Blædel Riemann. 


Fakta om elektrificeringen:
  • Banedanmark elektrificerer frem mod 2027 store dele af det danske jernbanenet
  • Fra 4. til 20. april har Banedanmark arbejdet med forberedelserne til den kommende elektrificering af den 45 kilometer lange jernbanestrækning mellem Roskilde og Holbæk 

Elektrificering af jernbanen er til gavn for både miljø og togdrift.


Om el-tog:

Elektriske tog:
  • er miljø- og klimavenlige og udleder mindre CO2 til atmosfæren
  • støjer mindre
  • giver et bedre miljø ved stationerne og langs banen
  • kan give kortere rejsetider, blandt andet fordi eltog kan accelerere hurtigere
  • er stabile i drift
  • betyder lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Tog er aflyst mellem Silkeborg og Herning i weekenden og mandag - måske længere
- Kommunikationsbureau ansætter tidligere politisk chef i transportorganisation som direktør
- Tysk transportkoncern lukker afdeling i Padborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst