37-årig mand slog togfører i ansigtet

Onsdag 25. januar 2023 kl: 13:35
Af: Redaktionen

Da et tog fra København ankom til Aarhus tirsdag eftermiddag klokken 17.05 stod en patrulje fra Østjyllands Politi klar på perronen til at tage mod en af passagererne - en 37-årig mand, der havde røget på toilettet - og efterfølgende slået en togfører i ansigtet

Togføreren havde over for den 37-årige mand påpeget, at det ikke var tilladt at ryge på toilettet, hvilket han besvarede med at give togføreren en knytnæve i ansigtet. 


Togføreren havde efterfølgende fået hjælp af nogle andre passagerer til at komme væk fra manden og ind i en anden del af toget.


Togpersonalet havde derefter  kontaktet politiet, så de kunne tage mod den 37-årig mand.


Da betjentene steg ombord på toget, anholdt de den 37-årige og sigtede ham for vold mod en tjenestemand i offentlig tjeneste. 


Togføreren kom ifølge Østjyllands Politi umiddelbart ikke alvorligt til skade. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.