Personbiltrafikken over Øresundsbron ligger 58,8 procent under 2019Torsdag 8. juli 2021 kl: 10:18 Af: Jesper ChristensenTrafikken med personbiler mellem Danmark og Sverige via Øresundsbron viser en opadgående kurve. Siden maj er den samlede trafik over Øresundsbron steget - fra et fald på omkring 55 procent sammenlignet med 2019 til et fald på 36 procent i uge 26 - Sverige har fjernet alle restriktioner for indrejser fra Norden, og det er blandt de danske kunder, at trafikken stiger mest lige nu. Men der er stadig restriktioner i den anden retning, og hver anden svensk kunde mangler stadig, siger Berit Vestergaard, der er salg og markedsdirektør hos Øresundsbron. I uge 26 var den samlede trafik over broen 36 procent lavere end samme uge i 2019. De danske fritidskunders trafik over broen blev fuldt genoprettet i sidste uge, hvilket var den første uge, hvor de danske myndigheder fjernede anbefalingerne om at undgå ikke-nødvendige rejser til Sverige sammenlignet med samme uge i 2019. Blandt de svenske BroPas-kunder var nedgangen 70 procent i sidste uge. Når det gælder bustrafikken over broen lå den i årets første seks måneder 81,6 procent under den tilsvarende periode i 2019. Samlet set faldt trafikken med cirka 54 procent i forhold til første halvår 2019. I perioden marts-april 2020 og januar-marts 2021 trafik den samlede faldt med 60-70 procent i forhold til tilsvarende perioder i 2019. Godstrafikken over Øresundsbron, der ikke har været berørt af corona-restiktioner, er i januar-juni i år steget med 3,8 procent i forhold til 2019. I marts passerede omkring 57.000 godstransporter broen, hvilket er den højeste månedlige beregning nogensinde og en stigning på cirka 11 procent sammenlignet med 2019.
(Kilde: Øresundsbron) © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |