Letbane på Østsjælland har holdt rejsegilde over kontrol- og vedligeholdelsescenterLørdag 18. juli 2020 kl: 15:21 Af: Redaktionen(Foto: Lene Skytthe) Hovedstadens Letbane holdt på den sidste dag i juni rejsegilde på kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrup. Arbejdet med den kommende letbane langs med Ring 3 skrider planmæssigt fremad, lyder det fra selskabet Det er fra letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter, at den københavnske letbane skal drives og letbanetogene vedligeholdes. - Vi har nået en vigtig milepæl. Bygningen og grunden her bliver hjertet i Hovedstadens Letbane. Det er herfra, at hele letbanestrækningen og da mange millioner passagerer serviceres. Rejsegildet markerer, at vi er på rette vej. Vi oplever god fremdrift i anlægsarbejdet trods nedlukningen af samfundet under corona, siger Jakob Thomasen, der er bestyrelsesformand i Hovedstadens Letbane. Rejsegildet på den 45.000 kvadratmeter store grund på hjørnet af Ballerup Boulevard og Nordre Ringvej havde deltagelse af et mindre hold gæster i henhold til de nuværende regler om forsamlingsforbud. Traditionen tro blev håndværkerne dog hyldet behørigt. Blandt andet deltog Glostrups borgmester, John Engelhardt (V), som ser frem til, at kontrol- og vedligeholdelsescentret står færdigt. - Kontrol- og vedligeholdelsescentret her i Glostrup bliver en stor arbejdsplads, hvor mellem 200 og 300 nye medarbejdere møder ind for at tage sig af rengøring og vedligeholdelse af tog samt ikke mindst god drift for de mange millioner årlige passagerer, som Hovedstadens Letbane skal betjene. Vi håber, at den del af de ansatte her på kontrol- og vedligeholdelsescentret får lyst til at slå sig ned her i kommunen. Ellers kan de nemt komme hertil fra vores nabokommuner med blandt andet letbane, sagde John Engelhardt. For cirka et år siden var Region Hovedstaden med til at tage de første spadestik i arbejdet på kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrup. Om fem år skal Hovedstadens letbane være i drift. - Letbanen kommer til at være et stort bidrag til udviklingen af hovedstadsområdet. Med sine 28 kilometer og 29 stationer er letbanen det største infrastrukturprojekt, siden S-togsnettet blev anlagt i 1960’erne. Letbanen vil være med til at sikre gode transportmuligheder på tværs af regionen, siger medlem af regionsrådet og formand for trafikudvalget Jens Mandrup (SF). Fakta om kontrol- og vedligeholdelsescentret:
Fakta om Letbanen
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |