Gratis vejrdata skal blæse samfundet mod mere bæredigtighedOnsdag 24. juni 2020 kl: 13:50 Af: RedaktionenDMI - Danmarks Meteorologiske Institut - råder over en meget stor og for nogle mennesker og virksomheder meget værdifuld mængde vejrdata, som nu bliver stillet gratis til rådighed og gøres lettilgængelige for borgere, virksomheder og forskere. De gratis vejrdata skal både understøtte målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og styrke den økonomiske vækst Baggrunden for at stille vejrdata frit til rådighed er, at behovet for energiproduktion ved hjælp af vindmøller og solceller stiger og stiger på vej mod målet om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030. Bedre viden om vind og vejr kan blandt andet bane vejen for intelligent opvarmning af hustande, eller vise, hvornår det er bedst at oplade elbilen. - Vi stiller nu DMI’s vejrdata gratis til rådighed for borgere, forskere og virksomheder. Præcis vejrdata er et centralt værktøj den grønne omstilling. Et godt eksempel er vores elforbrug: I fremtiden skal al vores elektricitet komme fra grønne kilder som f.eks. vind og sol. Her kan data fra DMI hjælpe energiselskaber og forbrugere med at vide, hvornår vinden blæser og solen skinner. På den måde kan vi udnytte den grønne energi bedre, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S). Vejrdata er fundament for nye løsninger Døgnet rundt indsamler og analyserer DMI en stor mængde af forskellige data fra blandt andet radarer og målestationer. Vejrdata er et digitalt råstof, som skal være med til at understøtte erhvervslivet omstilling til mere bæredygtig produktion og udvikling af fremtidens innovative løsninger p det bæredygtige område. - Vi har brug for, at danske virksomheder med innovativ og ansvarlig brug af data udvikler nye forretningsmodeller, produkter og services, som ruster os til fremtiden. Det kan for eksempel være inden for den grønne omstilling eller andre centrale samfundsudfordringer. Det kan samtidig være med til at skabe vækst, arbejdspladser og et grønt erhvervseventyr for Danmark, så jeg håber på, at mange virksomheder vil gøre brug af den her mulighed, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). Den bedre og nemmere adgang til vejrdata skal samtidig hjælpe vejrafhængige sektorer som landbrugssektoren og energisektoren med at forbedre arbejdsgange, effektivisere ressourceforbrug samt træffe beslutninger, der gavner klimaet. Data bliver frigivet i seks faser:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |