Færgerederi forbereder sig til at sejle med passagerer igenFredag 29. maj 2020 kl: 11:59 Af: RedaktionenFærgerederiet DFDS har sat en række tiltag i gang for at forberede sine skibe for at kunne byde passagerne velkommen om bord igen - og samtidig tilbyde passagerer og besætninger sikre forhold med hensyn til at forebygge spredning af corona-virus Tiltagene om bord på DFDS færger omfatter:
- Førsteprioriteten for os er vores passagerers og besætningens velbefindende. Vi har taget en række forholdsregler på tværs af vores ruter, som sikrer sundheden og trygheden for alle, der rejser med vores skibe, og som muliggør den anbefalede fysiske afstand, siger Kasper Moos, der er VP & Head of Passenger for DFDS. DFDS har gennem lockdownperioden fortsat drevet sine pan-europæiske fragtruter for at holde handelsforbindelserne åbne og hjælpe med leveringen af varer til butikker og virksomheder. Rederiet har øget kapaciteten på en række ruter og tilbudt ekstra sejladser for at hjælpe lokalsamfund og industrier med at have adgang til de produkter, som de har behov for. Derudover har passagerer stadig kunne benytte rederiets ruter på den Engelske Kanal og på Østersøen for at hjælpe med den daglige transport af arbejdskraft og sikre, at de rejsende kunne vende hjem til deres familier. DFDS’s København - Oslo og Amsterdam - Newcastle ruter er i øjeblikket indstillet til og med 17. juni 2020. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |