VOGNMANDSORGANISATION:

Forholdsregler mod corona-smitte fortsætter uændret for vognmænd og chauffører

Tirsdag 19. maj 2020 kl: 12:23
Af: Redaktionen

Når det drejer sig at holde corona-virus væk fra chauffører og køretøjer fortsætte de hidtidige retningslinier ind i anden fase af genåbningen af det danske samfund. Det fremhæver vognmandsorganisationen DTL

Der henvises fortsat til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for at forebygge corona-smitte og de anbefalinger, som en række organisationer på transportområdet har udarbejdet. Det gælder blandt andet en opprioritering af rengøring af førerhuset og fokus på hygiejne.


Chauffør/vognmand:
  • Rengør førerhuset dagligt og gerne flere gange. Hav særlig fokus på ind- og udvendige dørhåndtag samt rat og instrumentbord
  • Sprit hænder både ved ind- og udstigning af førerhuset. Alternativt vask hænder med vand og flydende sæbe
  • Hold god afstand og undgå berøring med andre personer
  • Brug handsker, når du er ude af lastbilen
  • Orienterer dig om kundens anvisninger, inden du kører ind på en adresse
  • Åbn køretøjet og aflever/modtog fragtdokumenterne, hvor afsender/modtager har anvist
  • Skal du selv læsse/losse, så vær opmærksom på afspærring
  • Ophold dig så vidt muligt i førerhuset, mens du er hos kunden, medmindre andet er påkrævet
  • Ved brug af elektroniske værktøjer for kvittering af modtagelse af gods samt signering af CMR-dokumenter, bør den som kvitterer have handsker på og/eller bruge eget redskab for kvittering
  • Opbevar fragtdokumenter i en mappe eller er anden aflukket foranstaltning, når du har dem i førerhuset
  • Brug din sunde fornuft, og pas på dig selv og andre personer


Afsender/modtager:
  • Lav en procedure for hvordan godset skal håndteres, og sørg for, at dine medarbejdere er grundig instruerede
  • Lav en anvisning til chaufførerne, som kommer på din adresse. Opsæt en vejviserpost ved indkørslen, lav store skilte på flere sprog og/eller send dine anvisninger til transportøren elektronisk før ankomst. Sørg for at der er en person klar til at modtage lastbilen/godset, så chaufføren ikke skal lede efter personale. Dette kan eventuelt ske ved at angive et tele- fonnummer som chaufføren kan ringe til. Sørg for at personalet er instrueret i at besvare telefonen
  • Lav en afspærring, der tydeligt viser grænsen imellem interne og eksterne personer
  • Hav rigeligt med sprit opsat ved ind- og udgange både til interne og eksterne personer
  • Rengør læssemateriel jævnligt, særligt hvis chaufføren selv skal læsse af og benytter dit materiel
  • Udpeg et sted for dokumenthåndtering. Ved brug af elektroniske værktøjer for kvittering af modtagelse af gods samt signering af CMR-dokumenter, bør den som kvitterer have handsker på og/eller bruge eget redskab for kvittering
  • Udpeg eventuelle toiletfaciliteter til chauffører, evt. opstil ”festivaltoiletter” i chaufførområdet
  • Undgå uvedkommende personers unødige ophold på din adresse
  • Anvis chauffører, som skal vente på gods om at opholde sig i køretøjet
  • Har du mange læsseramper, så skab god plads imellem køretøjerne, evt. ved at friholde hver anden rampe
  • Brug din sunde fornuft og pas på dig selv og andre personer


(Kilde: Covid-19: Anbefalinger ved modtagelse og afsendelse af gods. Anvisninger udarbejdet i et samarbejde mellem organisationerne DTL, SDL ATL, Dansk Erhverv, ITD, DI Transport Danske Speditører og 3F)






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.