Færdselsstyrelsen forlænger perioden for suspendering af sanktioner på synsområdet

Fredag 15. maj 2020 kl: 15:02
Af: Redaktionen

Frem til fredag 12. juni udløser det ikke bødeforlæg eller inddragelse af nummerplader, hvis man overskrider synsfrister for køretøjer

I perioden fra 15. marts 2020 er alle sanktioner for overskridelse af synsfrister blevet suspenderet, da synsindkaldelser under corona-situationen i visse tilfælde har givet anledning til bekymring blandt ejere køretøjer.


I første omgang blev sanktionerne suspenderet frem til fredag 15. maj, men perioden er nu forlænget frem til fredag 12. juni 2020.


Det er ikke nødvendigt at sende en ansøgning om udsættelse af det periodiske syn for at være omfattet af suspenderingen. Falder fristerne indenfor denne periode, vil de automatisk være omfattet af suspenderingen.


Syn af køretøjer er en forudsætning for at opretholde færdselssikkerheden i Danmark. Så længe man overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger, er det fortsat fuldt sundhedsmæssigt forsvarligt at få synet ens køretøj.


Derfor opfordrer Færdselsstyrelsen til, at man overholder synsfristen for ens køretøj, hvis man har mulighed for det.


Interesserede kan læse mere om syn i corona-tiden her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.