Krav om varebilschaufføruddannelse bliver genindført

Fredag 15. maj 2020 kl: 13:29
Af: Redaktionen

Reglerne om kvalifikationskrav og uddannelse af varebilschauffører bliver genindført med virkning fra lørdag 23. maj. Den dag træder en ny bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport i kraft. Fra samme dato bliver reglerne om kvalifikationskrav og uddannelse af varebilschauffører genindført

Varebilschauffører skal derfor igen opfylde reglerne om kvalifikationer og uddannelse. Det vil dermed ikke længere være muligt for personer med kørekort til personbil at fungere som varebilschauffør uden yderligere uddannelse.


For at sikre vareforsyningen blev reglerne om kvalifikationskrav og uddannelse af varebilschauffører midlertidigt ophævet tirsdag 17. marts 2020. Det skete ved en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.


Ændringen blev blandt andet gennemført for at forebygge chaufførmangel i forbindelse med indsatsen for at forebygge spredning af corona-virus. Med den nye bekendtgørelse ophører den midlertidige suspension af krav om uddannelse af varebilschauffører. 


Interesserede kan se den nye bekendtgørelse her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.