Den første af 130 el-ledbusser er sat i drift

Torsdag 2. april 2020 kl: 04:00
Af: Redaktionen

Siden årsskiftet har borgere i den polske hovedstad kunnet køre med elektriske busser leveret af den i dag spanske ejede polske busproducent Solaris. Solaris var i juli sidste år en kontrakt på 130 led-busser med elektriske drivliner

Hver af de 130 ledbusser - Urbino Electric - har plads til 133 passagerer. Busserne er forsynet med Solaris High Power-batterier på 150 kWh, der kan håndtere hurtigopladning. Solaris fremhæver, at batterierne har en lang levetid og kan genoplades et meget stort antal gange.


Solaris har blandt andet leveret tilsvarende batteri-løsninger til busser til Bruxelles i Belgien og Barcelona i Spanien.


I den daglige drift vil bussernes batterier både blive opladt på depotet med kabel og med pantografer på taget og ladestationer placeret centrale steder i Warzawa.


Busserne bliver leveret med to plug-in-muligheder i siden.


- Købet af de 130 busser hos Solaris er en stor begivenhed for os, siger Jan Kuźmiński, der er administrerende direktør i busselskabet Miejskie Zakłady Autobusowe Sp. z o.o. (MZA)


- Takket være denne og andre investeringer vil vi snart være i stand til at køre med 500 lavemmissions- eller nul-emissionsbusser. Det er godt nyt for borgerne i Warzawa, siger han videre.


Saloaris, der har hovedsæde i Bolechowo, og MZA har samarbejdet siden 1997. MZA er Solaris ind til videre største kunde. Siden 1997 har Solaris leveret over 1.100 busser.


MZA’s mål er, at en tredjedel af selskabets buser skal køre bæredygtigt - batteri-elektrisk, brint-elektrisk eller med gas.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.