Vognmandsorganisation ændrer formen på sin 2020-generalforsamling

Fredag 27. marts 2020 kl: 13:41
Af: Redaktionen

Som følge af situationen omkring corona-virus og det aktuelle forsamlingsforbud, som S-Regeringen med Folketingets fulde opbakning har indført, har vognmandsorganisationen DTL besluttet at ændre formen på årets generalforsamling fra det traditionelle setup med mange deltagere samlet et sted i Kongeriget Danmark til et delvist digitalt setup på den fastsatte dato

DTL oplyser, at det i lyset af gældende vedtægtsbestemte frister ikke er muligt at finde et nyt tidspunkt for den annoncerede traditionelle fysiske ordinære generalforsamling i DTL.


Sted og form for afholdelsen af DTL's ordinære generalforsamling 2020 ændres derfor til et delvist digitalt setup, som finder sted lørdag 16. maj klokken 9.00 hos DTL på Grønningen i København.


Generalforsamlingen vil blive afholdt delvist digitalt for at begrænse antallet af fysiske deltagere, og afviklingen vil ske under de af myndighederne fastsatte krav for forsamling på tidspunktet for afholdelsen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.