Opbygger har opbygget en fire-akslet Volvo FM med en af de største

Fredag 27. marts 2020 kl: 11:42
Af: Redaktionen

Opbygger har opbygget en fire-akslet Volvo FM med en af de største

Arthur Andersen Transport ApS i Horsens har taget en ny fire-akslet Volvo FM opbygget hos Sawo i Sørup ved Støvring med en Effer-kran af de store bag førerhuset

Der er tale om en Effer 1405 8S kran med otte hydrauliske udskud og en 6S Heavy Duty Flyjib med to manuelle udskud. Derudover har kranen et 2750 daN-spil med enkeltwire med ophæng og hjul ført ud over flyjib’en.


Som alle Effer-kraner er den nye kran kontinuerlig drejning og radiostyring af støtteben. Derudover er den med Hawe-ventilbord med i alt syv funktioner.


Sawo har lavet fuld forstærkning og monteret frontstøtteben for at give kranen bedst mulig løftekapacitet over chassisets førerhus. Bag Effer kranen er der en skammelopbygning, og der er endvidere lavet et alu-lad på 3,7 meter med udskydelig kofanger. Kranbilen er godkendt som multitrækker og til synsfri sammenkobling.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.