Tip-traileren har overbygning

Mandag 24. februar 2020 kl: 12:06
Af: Redaktionen

Tip-traileren har overbygning

Palle Staal Transport ApS i Vejle har fornyligt været et smut nordpå til Hedensted for at hente en ny fire-akslet Kel-Berg tiptrailer med overbygning hos Lastas. Den nye tip-trailer rummer 36 kubikmeter i tip-kassen. Er overbygningen sat på, kan den rumme yderligere 23 kubikmeter

Den nye tip-trailer, der er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser, er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. På begge sider er der monteret cyklistværn.


Kassen, der har sider i 40 mm alu-profiler med 2,8 mm indvendig godstykkelse og 2,0 mmm udvendig godstykkelse, har indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem samt 3/2 ventil monteret for automatisk åbning. Tophængslerne er flyttet 180 mm frem, for at få 10 procent større åbning ved aflæsning


Bunden er udført i 7 mm alu-plade i speciel slidstærk kvalitet og beklædt med 15 mm kunststof. Siderne er beklædt med 10 mm kunststof. 


Indvendigt er der 4 hægtelukkere til fastgørelse af overbygning til den faste kasse.


Første aksel er løftbar, mens fjerde aksel er både løftbar og selvstyrende. Med traileren hører en Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.


Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.