Flypassager havde kokain i sin bagage

Torsdag 20. februar 2020 kl: 13:08
Share  


Af: Redaktionen

Politifolk fra Sydøstjyllands Politi anholdt onsdag eftermiddag ved 14.30-tiden en 44-årig colombiansk mand i Billund Lufthavn med, hvad politiet formoder er omkring 1 kg kokain i bagagen

Anholdelsen af den 44-årige colombianske mand, der var kommet med fly fra Amsterdam, skete under en kriminalitetskontrol i Billund Lufthavn, hvor Sydøstjyllands Politi i samarbejde med Toldstyrelsen kontrollerede rejsende, der kom med fly fra Amsterdam.


Det var i den 44-årig colombianske mands bagage at politiet i samarbejde med Toldstyrelsen fandt kokainen.


Den 44-årige mand blev sigtet for at indføre euforiserende stoffer og blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 11.00 ved Retten i Kolding. 






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.