Færgerederi investerer 50 millioner svenske kroner i Østersøforbindelse

Tirsdag 17. december 2019 kl: 20:09
Af: Redaktionen

Svenske Stena Line har succes med sin færgeforbindelse over Østersøen mellem Trelleborg i Skåne og Rostock i det nordøstlige Tyskland. Forbindelsen er vokset de senere år og når for første gang op over 400.000 passagerer i 2019

Op til højsæsonen 2020 investerer Stena Line derfor knap 50 millioner svenske kroner i en gennemgribende renovering af de to færger, der besejler ruten - »Mecklenburg-Vorpommern« og »Skåne«.


Stena Line oplyser, at renoveringen i vid udstrækning vil ske, mens færgerne er i drift på ruten. Renoveringen omfatter alle kahytter, korridorer, passagerområder og områder med servering.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.