Nyt pallesystem kan fylder mere i lastbilerne

Onsdag 6. november 2019 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Nyt pallesystem kan fylder mere i lastbilerne

Den svensk-danske transportkoncern, PostNord, tester i øjeblikket et nyt pallesystem, der kan øge lastbilernes fyldningsgrad med op til 100 procent. Såkaldte SpaceInvader-pallestativer gør det muligt at stable paller i højden, så der kan opbevares og transporteres mere gods på mindre plads. Det betyder færre lastbiler på vejene og en reduktion af eksempelvis CO2-udledningen. Testen af pallesystemerne er en del af PostNord’s arbejde med at reducere miljøbelastningen fra koncernens vejtransporter

Nyt pallesystem kan fylder mere i lastbilerne
- SpaceInvader mindsker vores miljøbelastning fra vejtransporten, da vi ved hjælp af stativerne kører færre godstransporter. Efter de første seks uger har vi sparet hver tiende godstransport som følge af en øget fyldningsgrad. De sparede ture, har reduceret CO2-udledningen og forureningen med NOX’er med 8,64 procent, siger Lars Nguyen Høeg, der er transportkonsulent i PostNord Logistics.


Hver ekstra palleplads i lastbiltrailerne, der kan udnyttes, spares der 3 kg CO2 pr. 100 kørte kilometer. I lastbilerne er der plads til 33 enkeltstående paller, og ved at dobbeltstable pallerne med SpaceInvader, øges fyldningsgraden til 60 paller. Det resulterer i færre lastbiler og færre kørte kilometer pr. ton varer distribueret og dermed et lavere brændstofforbrug, som i sidste ende reducerer både CO2-udledning og luftforurening med eksempelvis NOx’er.


- Vi har en klar mission om at effektivisere logistikbranchen, og derfor er vi rigtig glade for, at PostNord ser potentialet i vores løsning. Jeg forventer, at de vil opleve de mange gevinster som systemet bringer for eksempel grønnere transport og reducerede omkostninger. Projektet er kommet godt fra start, og vi glæder os til at evaluere det samlede potentiale med PostNord efter testperioden, siger Steen Frederiksen, der er administrerende direktør hos SpaceInvader.


PostNord tester både 120- og 80-cm stativer på godsterminalerne i Taulov, Aarhus og Herning. Stativerne er fremstillet i aluminium med 9 ton statisk bæreevne og fås i forskellige størrelser og vejer under 10 kg. PostNord tester stativerne frem til udgangen af året, hvorefter en endelig evaluering skal afgøre, om det er noget, der skal investeres yderligere i.


De seneste 10 år har PostNord Danmark reduceret virksomhedens samlede CO2 udledning med 67 procent. Det er blandt andet sket gennem et bevidst arbejde med at effektivisere opfyldningen af bilerne.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.