Havnebyggeri på Bornholm er blevet overdraget

Torsdag 24. oktober 2019 kl: 08:42
Af: Redaktionen

Bornholm er er blevet 150.000 kvadratmeter større som følge af et nyt byggeri på Rønne Havn, hvor kajer nu har en bæreevne på op til 50 ton pr. kvadratmeter. Et byggeri der, ud over at skabe lokalhistorie, også har gjort det muligt at blive udskibningshavn til havvindmølleparken på Kriegers Flak. Entreprenørvirksomheden Aarsleff, der har hovedsæde i Aarhus, har overdraget de nye havneanlæg til Rønne Hvan


Havnebyggeri på Bornholm er blevet overdraget
Det betyder, at der om ikke lat for lang tid bliver lastet og losset vindmølledele på det 150.000 kvadratmeter store nybyggede projektområde på Rønne Havn. Et område som tidligere var hav – men som i dag er fyldt op med sand, skærver og granit og som nu og fremover kommer til at skabe erhvervshistorie i den østlige del af Danmark.


Rønne Havn A/S markerede afslutningen sammen med ca. 5.000 lokale borgere under en stor indvielsesfest 8. juni, men den formelle aflevering fra entreprenør til bygherre fandt sted i begyndelsen af oktober.


- På organisationens og egne vegne må jeg sige, at det har været fascinerende at følge byggeriets fysiske fremskridt, hvor vi nu har fået samlet set 575 meter kaj, der har en bæreevne på op til 50 ton per kvadratmeter. Samarbejdet har været godt og entreprenøren har formået at levere et byggeri af en høj kvalitet og vel at mærke til tiden. Det kan jeg kun udtrykke min fulde tilfredshed med, siger Thomas Bendtsen, der er administrerende direktør for Rønne Havn A/S.


Hos entreprenørvirksomheden er der også tilfredshed at spore.


- Vi har igennem hele perioden haft en god fælles forståelse og et godt samarbejde om den nye havn. Det har været et spændende projekt at være en del af. Vores team har arbejdet målrettet og hårdt, og vi er særdeles stolte af det flotte resultat, som nu endegyldigt overdrages til Rønne Havn, siger Rene Kold Søndergaard, der er afdelingsingeniør hos Aarsleff.


Det meste af Aarsleff’s mandskab er flyttet videre til andre anlægsprojekter - men enkelte vil fortsat være at finde på havnen frem til årsskiftet.


- Aarsleff er i gang med at udbedre et par mindre mangler, og vil være på havnen frem mod årsskiftet. Det er helt normalt i forhold til et så stort anlægsprojekt. Arbejdet vil ikke påvirke havnedriften, siger Thomas Bendtsen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.