Vognmand i Vindinge har fået en kold kasse

Fredag 18. oktober 2019 kl: 11:19
Af: Redaktionen

Vognmand i Vindinge har fået en kold kasse

Lastas i Hedensted har fornyligt leveret i fire-akslet Kel-Berg tip-trailer med en stålkasse til Vogmand Kold A/S i Vindinge ved Roskilde

Den nye fire-akslede trailer er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger - og med cyklistværn i begge sider. 


Kassen er bygget op med sider og to-delte bagdøre i Hardox-ståls. Bunden er fremstillet af 6 mm gennemgående stålplade i speciel slidstærk kvalitet. 
Forrest er der monteret en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Der til kommer kost- og skovlbeslag. Til at lukke tipkassen øverst er der en rullepresenning.


Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser og hæve-/sænkeventil. Første og fjerde aksel er med liftfunktion. Derudover er fjerde aksel også selvstyrende. Med traileren følger Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil. 


Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.