Murer- og entreprenør har fået ny tre-akslet kærre

Tirsdag 15. oktober 2019 kl: 09:12
Af: Redaktionen

Kim Jacobsen’s Murer- og Entreprenørfirma, der holder til i Strib lidt nord for Middelfart, har taget en ny tre-akslet Kel-Berg tipkærre med todelte aluminiumssider i brug

Murer- og entreprenør har fået ny tre-akslet kærre
Kærren er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Der er monteret cyklistværn i begge sider, mens der i venstre side er monteret en rustfri værktøjskasse.


Kassen er opbygget med tre to-delte sider i alu-profiler i hver side. Bagklappen er todelt, hvpr den øverste del er udført i 40 mm alu-profiler, mens den nederste del er udført i 6 mm Hardox-stål og virker som asfaltskuffe ved åbning. Bunden er fremstillet i 5 mm Hardox-stål, og trækstagen er på 2.065 mm.


Ladlængde er på 6.500 mm, mens kassen måler 2.460 mm indvendigt og dermed har pallebredden.


Kærren er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser, hvor der er løftefunktion på første og tredie aksel.


Den nye tipkærre er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.