CMP OM ARBEJDSULYKKE:

Det er en stor tragedie

Mandag 7. oktober 2019 kl: 18:05
Af: Redaktionen

- Det er med den dybeste sorg, at vi har modtaget informationen om, at vi har mistet en kollega. Det er en stor tragedie, siger Barbara Scheel Agersnap, der er administrerende direktør i Copenhagen Malmö Port i forbindelse med den arbejdsulykke, som vi her på transportnyhederne omtalte tidligere i dag

- Mine tanker i denne svære stund går til familien og øvrige pårørende, og også til alle i CMP, som har mistet en god ven og højt værdsat kollega. Nu fokuserer vi på at tage bedst mulig hånd om vores medarbejdere, siger Barbara Scheel Agersnap videre.


Ulykken skete på containerterminalen i København fredag 4. oktober, da to straddle carriers - høje køretøjer, til løft og transport af containere - stødte sammen. En officiel udredning er i gang, og CMP ønsker ikke at komme med yderligere kommentarer.


Medarbejderne har siden ulykken været tilbudt forskellige former for krisehjælp.


Interesserede kan læse mere om ulykken her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.