International aftale ændrer vilkår for afregning af postTorsdag 26. september 2019 kl: 11:32 Af: RedaktionenSamtlige lande i verdenspostsamarbejdet blev på en ekstraordinær verdenskongres i Geneve i Schweiz onsdag enige om en aftale, der vil ændre de internationale vilkår for afregning af post. Aftalen betyder, at eksempelvis Post Danmark vil få en bedre betaling fra andre lande - eksempelvis fra Kina. Aftalen betyder også, at USA forbliver i samarbejdet Aftalen ændrer de internationale vilkår, der i dag eksempelvis betyder, at post fra eksempelvis Kina underbetales markant på det internationale postmarked. - Det er meget positivt, at det lykkedes at indgå en aftale, som alle landene i verdenspostforeningen bakker op om. Aftalen vil sikre, at Post Danmark kan se frem til en væsentlig forbedring af betalingen for modtagelse og omdeling af forsendelser fra andre lande - herunder også fra Kina. Det betyder, at virksomheden vil kunne mindske et betydeligt underskud på omdeling af især pakker fra andre lande, siger transportminister Benny Engelbrecht (S). Stigningen i betalingen fra andre lande for at få omdelt postforsendelser i Danmark bidrager til forbedring af konkurrencen mellem danske e-handelsvirksomheder og for eksempel kinesiske e-handelsvirksomheder. Det betyder for eksempel, at det ikke længere vil være muligt at få sendt små pakker fra lande som eksempelvis Kina til Danmark til en uforholdsmæssig lav porto. Aftalen sikrer, at breve og pakker fremover kan sendes til modtagere over hele verden, og at USA med den indgåede aftale bliver i UPU. Medlemslandene underskriver aftalen torsdag 26. september 2019. Kort baggrund for aftalen:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |