Sager mod Kombardo Expressen vil blive afvist

Torsdag 19. september 2019 kl: 14:40
Af: Redaktionen

To sager mod Kombardo Expressen, der er blevet indbragt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er blevet trukket tilbage. Det oplyser Molslinjen, som lancerede Kombardo Expressen i 2017 i et samarbejde med Herning Turist

Molslinjen oplyser videre, at sagerne er blevet trukket tilbage, fordi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt begge klagere, at deres sager ellers ville blive afvist.


Den første klage kom fra Fjernbusselskabet Flixbus, der klagede over de forhold, som Kombardo Expressen havde på Molslinjens færger over Kattegat.
Den anden klage kom fra busoperatører på Bornholm, hvor Kombardo Expressen kører mellem Rønne og København. Klagen handlede om Kombardo Expressens priser og salgsbetingelser på færgeruten Rønne-Ystad og busruten Rønne-København.


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt Molslinjen, at de efter en grundig undersøgelse af samtlige klagepunkter ikke finder, at der er et grundlag for at gå videre med sagerne, og at klagerne derfor vil blive afvist, medmindre klagerne trækker klagerne tilbage. Og det har klagerne ifølge Molslinjen valgt at gøre.


- Vi er glade for, at begge sager som forventet er trukket tilbage. Det betyder, at vi kan fortsætte vores arbejde med Kombardo Expressen, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.


Kombardo Expressen kører til København fra Aarhus, Aalborg og Rønne.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.