Servicemarkedskonkurrence åbner og tiltrækker teknikere fra hele verden

Tirsdag 10. september 2019 kl: 14:38
Share  


Af: Redaktionen


Mandag 30. september åbner Volvo Trucks og Volvo Busser registreringen for verdens største og voksende servicemarkedskonkurrence, Vista, Volvo International Service Training Awards. I år forvente man fra Volvo-koncernens side, at omkring 20.000 teknikere fra Volvo Trucks og Volvo Bussers globale forhandlernetværk vil deltage

Selvom Vista er en konkurrence, er målene at fremme teamwork, og opbygge holdånd og stolthed samtidig med, at det inspirerer til personlig udvikling og kompetenceudvikling. Det er en måde for servicemarkedets personale at øge både deres viden, men også kvaliteten af ​​deres arbejde, som i sidste ende fører til forbedret kundeservice og større kundetilfredshed.


Dygtige og motiverede teknikere gør det muligt for Volvo Trucks’ værksteder at udføre fejldiagnosticering og løse lastbilernes problemer hurtigt, og samtidig leve op til høje kvalitetsstandarder. Disse færdigheder er nøglen til at hjælpe kunderne med at opnå maksimal driftstid for deres lastbiler.


- Et top professionelt servicenetværk er afgørende for vores kunders lastbilforretning, siger Roger Alm, der er præsident for Volvo Trucks. 


- Vista viser, hvor vigtige vores mekanikere er, og samtidig forbedrer konkurrencen vores færdigheder, så vi kan levere en enestående service fra de bedste teknikere i verden, siger han videre.


Vista vokser fra år til år, og de forventede 20.000 deltagere fra det globale Volvo-forhandlernetværk vil samarbejde i ca. 5.000 hold. Konkurrencen er en måde, hvorpå Volvo Trucks kan tackle den verdensomspændende udfordring med at rekruttere og fastholde kompetente teknikere på værkstedet.


- Vista verdensmesterskaber giver holdene mulighed for at vise verden, hvad de er i stand til. De konkurrerer mod de allerbedste foran mere end titusind tilskuere. Vista er mere end en konkurrence. Det er en fejring af teamwork, mangfoldighed og talent, og det er dét, der gør Vista unik, siger Anna Rogbrant, der er Vista-projektleder.


Om Vista:
  • Vista står for ’Volvo International Service Training Awards’. Det startede i 1957 og var oprindeligt kun en konkurrence for Volvo-teknikere i Sverige. 20 år senere, i 1977, havde konkurrencen spredt sig udover alle kontinenter, og tiltrukket autoriserede Volvo-forhandlere fra hele verden. I dag bliver Vista afholdt hvert andet år, og er den største konkurrence for servicemarkeder i verden
  • Vista er åben for Volvo Trucks og Volvo Bussers forhandlere, og deres teknikere fra hele verden. For at kvalificere sig skal de deltagende hold gennemføre to dele, der består af henholdsvis teoretiske og tekniske spørgsmål
  • I den seneste konkurrence, der blev afholdt i 2017-2018, kvalificerede i alt 240 hold sig til semifinalen, som blev afholdt i Göteborg i Sverige. De 40 bedste hold konkurrerede derefter i Curitiba, Brasilien i juni 2018 ved Vista verdensmesterskaber, hvor det Estiske team “Viies Ratas” vandt konkurrencen. I finalen i 2018 deltog også danske Team Svan fra Titan Lastvogne i Ringsted
  • Målet med Vista-konkurrencen er at tiltrække og bibeholde dygtige teknikere gennem teambuilding og kompetenceudvikling






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.