Nattillæg i busserne forsvinder hos Sydtrafik

Mandag 26. august 2019 kl: 12:11
Af: Redaktionen

Indtil nu har en bustur hjem fra i nattetimerne betydet et tillæg på 24 kroner oveni den almindelige billetpris, men ordningen har været svær at finde ud af - for både chauffører og passagerer

- Det var ikke altid logisk hvilke afgange, der havde et nattillæg, og det var besværligt for passagererne at sørge for, at de havde den rigtige billet, siger Jette Lauridsen, der er afdelingschef for Kunde og Marked i Sydtrafik. 


- Det var kun rejsende med rejsekort, der automatisk fik den rigtige takst, og lige netop i natbusserne har vi mange kunder, der gerne vil betale på andre måder, siger hun videre.


Afskaffelsen af nattillæg sker også på opfordring fra buschaufførerne og vognmændene, fordi mange passagerer på hver afgang skulle have hjælp til billetteringen, inden bussen kunne køre fra stationen. Nu forventer man, at det bliver lettere for alle parter.
 

Sydtrafik forventer også, at den billigere pris vil få endnu flere til at lade bilen stå og tage bussen hjem fra de hyggelige og måske våde aftener.
 

Sydtrafik kører med natbusser i følgende byer:
  • Fredericia
  • Kolding
  • Sønderborg
  • Vejle




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.