Transportvirksomhed i Padborg for ny direktør fra Vejen

Tirsdag 13. august 2019 kl: 12:01
Af: Redaktionen

Contino Transport A/S har ansat Flemming Jørgensen som ny direktør. Flemming Jørgensen kommer fra en stilling som direktør hos Niels Pagh Logistics i Vejen, som Contino opkøbte i 2017

- Vi ser det som en naturlig konsekvens af vores opkøb. Vi vil gerne skabe et endnu stærkere transportsamarbejde og udnytte synergieffekten mellem de to virksomheder. Og den opgave mener, vi Flemming Jørgensen er den rette mand til. Han kan sit håndværk og har mange års indgående kendskab til branchen, siger Allan Jepsen, der er administrerende direktør i Contino Holding.


Ud over mange års erfaring som leder har Flemming Jørgensen stor praktisk indsigt i transportbranchen. Han begyndte sin transportkarriere som chauffør, blev senere speditør og sidder i dag øverst i Niels Pagh Logistics.


Flemming Jørgensen bliver fremover direktør for Contino Transport samt Continos datterselskab, TLT.


Ud over direktørskiftet, så har Contino samlet flere aktiviteter i Padborg. Filialen THM Kolding er flyttet til grænsebyen, og direktør Per Thomsen er flyttet med. Han skal fremover være driftsdirektør i hele Contino Holding.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.