Færgerederi hædres med pris for batteridrevne færger

Mandag 5. august 2019 kl: 12:01
Af: Redaktionen

Færgerederi hædres med pris for batteridrevne færger

Rederiet ForSea, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg, har modtaget en eftertragtet pris i marineindustrien - Electric & Hybrid Marine Awards - for sine el-drevne færger på Helsingør-Helsingborg overfarten


Prisen, der tildeles af en international jury af fremtrædende marine-journalister, branche-eksperter og akademikere, blev overrakt i Amsterdam under Electric & Hybrid Marine World Expo 2019, der fandt sted kort før sommerferien


ForSea vandt hovedprisen i kategorien ”Electric & Hybrid Propulsion System of the Year”. Juryens opgave var at udvælge det mest fremtrædende el- og hybriddrevne system, der er blevet indstalleret og indarbejdet inden for det seneste år - og som har bidraget til en renere og mere effektiv færgedrift. 


- Prisen beviser, at man kan få en bedre miljøprofil med en veludviklet teknologi, sigerJohan Röstin,  der er administrerende direktør hos ForSea. 


Andre nominerede i kategorien var: 
  • Stena Jutlandicas dieseldrevne passager- og bilfærge fra Stena Line, der har et system med batterier, der leverer steøm til el-motorer, som benyttes til manøvrering og sejlads i Göteborg
  • Sendo Liner diesel-elektrisk pram fra Sendo Shipping
  • ORC 136.HY diesel-elektrisk lods fra Port of London Authority
  • LifeCraft elektrisk og oppustelig redningsbåd fra Viking Life-Saving Equipment 
  • OV Ryvingen diesel-elektrisk, multifunktionelt erhvervsfartøj fra Kustverket








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.