Fagforbund vil have pengene ud af busserne

Søndag 21. juli 2019 kl: 22:37
Share  


Af: Redaktionen

Efter en række episoder, hvor buschauffører er blevet truet eller overfaldet, vil fagforbundet 3F, der blandt andet organiserer buschauffører, vil have penge og kontrol ud af busserne - og en flugtvej i venstre side af busserne. Ifølge 3F’s oplysninger skete der i juni otte grove overfald på bus- og taxichauffører

- Der er ingen tvivl om, at vold mod chauffører er stigende, ud fra hvad vi hører fra medlemmerne. Vi har ikke statistik på det, men ved, at der sker underrapportering af voldstilfælde, siger miljøkonsulent i 3F’s Transportgruppe Kjeld H. Jensen til Fagbladet 3F.


Kjeld H. Jensen peger over for Fagbladet på, at overfaldene for buschaufførernes vedkommen stort set altid sker i forbindelse med betaling og kontrol.


Der findes ikke et totalt overblik over antallet af episoder, hvor chauffører er blevet udsat for vold eller er blevt overfaldet. Og det er langt fra alle sager, der bliver anmeldt. En søgning i mediedatabasen Infomedia viser ifølge Fagbladet, at der i juni skete otte grove overfald på chauffører i busser og taxier.






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.