Energiselskab siger OK ved åbningen af en ny Truck Diesel-station ved Herning

Onsdag 26. juni 2019 kl: 12:54
Af: Redaktionen

Energiselskabet OK har åbnet endnu en Truck Diesel-station i det midtjyske. Denne gang er det en station i erhvervsområdet Hi-Park mellem Herning og Ikast tæt op ad Motorvej 15. Med åbningen åbner OK endnu en gang for enklere tankning af diesel og AdBlus til lastbiler og busser

Energiselskab siger OK ved åbningen af en ny Truck Diesel-station ved Herning
- Med den ny station dækker vi endnu et populært område og en motorvejsstrækning, hvor mange lastbiler kommer forbi hver dag. Det er en topmoderne OK Truck Diesel-station, hvor der også kan tankes AdBlue, siger OK's kædechef Henrik Guldmann.


De skærpede EU-miljøkrav til, hvor meget udstødnigensgasserne fra lastbiler og busser må indeholde af eksempelvis partikler og kvælstofforbindelser (NOx) betyder, at efterspørgslen efter additivet AdBlue har været stigende de seneste år. Derfor har OK også installeret AdBlue standere på langt de fleste centralt placerede Truck Diesel-stationer.


Henrik Guldmann påpeger, at målet ikke "blot" er at have mange stationer, men derimod gode placeringer - det handler om kundernes behov.
 

- Vi ønsker at dække efterspørgslen bedst muligt, men i takt med, at vi oplever stigende efterspørgsel, er det selvfølgelig kun naturligt, at vi planlægger flere Truck Diesel-stationer, siger Henrik Guldmann.
 

Ud over den nye station ved Herning, har OK fornylig åbnet en ny station ved Odense, som ligger ved logistikvirksomheden Alex Andersens nye domicil.
 

Fakta om OK a.m.b.a:
  • OK-kæden omfatter mere end 660 tankstationer samt 75 Truck Diesel-stationer, hvor vognmænd kan tanke døgnet rundt, fordelt over hele landet. På langt de fleste stationer kan man tanke AdBlue
  • OK har markedets måske mest sikre Truck Diesel-kort med indbygget chip, der er umulig at kopiere
  • OK repræsenterer den verdensomspændende smøreolieproducent Mobil på det danske marked
  • OK a.m.b.a er landsdækkende leverandør af transportdiesel, benzin, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.