Vejdirektoratet melder om sommerferie travle lørdage med kø-risiko

Tirsdag 25. juni 2019 kl: 14:06
Share  


Af: Redaktionen

På fredag begynder skolernes sommerferie. Det betyder også øget pres på vejene i weekenderne. Vejdirektoratet har udsendt en oversigt, hvor man kan se de mest belastede veje - og hvornår der er størst risiko for køkørsel

Vejdirektoratet peger på, at hvis man skal ud på vejene i løbet af weekenden, skal man forberede sig på tæt trafik og risiko for køer, især lørdag eftermiddag.  
Det skyldes i høj grad, at lørdag ofte er skiftedag i sommerhusene, hvilket medfører ekstra mange biler i og omkring sommerhusområderne, især langs den jyske vestkyst, ved Skagen og i Nordsjælland.  
 

Søndagene vil dog også være travle, da det typiske mønster for sommerferien er, at der er mest rejsetrafik i weekenderne, især på hovedfærdselsårerne på tværs af landet mellem hovedstadsområdet og Jylland samt til og fra Tyskland. 
 

Til gengæld vil de pendlere, der ikke holder ferie, kunne nyde uvant megen plads på vejene. I hverdagene fra uge 27-32 forventer Vejdirektoratet færre biler og kortere rejsetid i myldretiderne. Mange trafikanter vil derfor kunne komme hurtigere på arbejde og hurtigere hjem igen - end normalt.  


Interesserede kan læse Vejdirektoratets samlede sommertrafikprognose her:














Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.