Teknik og Miljøforvaltning henter ny chef i Transportministeriet

Fredag 7. juni 2019 kl: 10:01
Share  


Af: Redaktionen

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har ansat 46-årige Søren Wille som ny administrerende direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen. Søren Wille kommer fra en stilling som afdelingschef i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og har tidligere arbejdet i Finansministeriet. Teknik og Miljøforvaltningen får dermed en chef med stor indsigt i forvaltningens arbejdsområde og med solid erfaring fra centraladministrationen og den politiske verden

- Teknik- og Miljøforvaltningen har en række dygtige og dedikerede medarbejdere, der hver eneste dag knokler for at holde byen ren, skabe verdens bedste cykelby, den første CO2-neutrale hovedstad og løfte vores udsatte byområder, siger stedfortrædende borgmester, Karina Vestergaard Madsen (EL).


- Men den seneste tid har også vist, at der er områder med potentiale for forbedringer, ligesom der er brug for en justering af organisationen. Jeg er sikker på, at Søren Wille er den helt rette til at understøtte det i forvejen gode arbejde og sikre en fortsat positiv udvikling af forvaltningen, og jeg ser frem til samarbejdet, siger hun videre.


- København er en af de bedste byer i verden at bo, leve og arbejde i og en del af den ære tilfalder Teknik- og Miljøforvaltningen. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at byen fastholder sin stærke position. Det gør vi, ved at være en ordentlig og effektiv forvaltning, som både evner at tænke nyt, levere sikker drift og professionel politisk betjening. Jeg glæder mig til at blive en del af holdet, som skal drive udviklingen i København”, siger den kommende administrerende direktør i Teknik og Miljøforvaltningen, siger Søren Wille, der tiltræder 1. august og afløser Michel Schilling, som siden april i år har været konstitueret i stillingen. 
 

Søren Wille er født i 1973 og uddannet cand.scient.pol. i 1999 fra Københavns Universitet.


Om Søren Wille:
  • 2007- : Afdelingschef i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
  • 2005-2007:      Kontorchef, Bro- og Havnekontoret, Transport- og Energiministeriet
  • 2002-2005:      Ministersekretær, Finansministeriets departement
  • 1999-2002:      Fuldmægtig og siden specialkonsulent, Finansministeriets departement




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.