Skraldebiler i Middelfart stopper med traditionel dieselOnsdag 22. maj 2019 kl: 08:58 Af: RedaktionenFor at begrænse luftforureningen stopper renovationsbilerne i Middelfart med at køre på traditionel diesel. Fremover vil skraldeafhentningen ske på “flydende naturgas” i form af GTL - Gas-To-Liquids - Middelfart Kommune har en klar ambition om at blive en grønnere kommune, og det her er et vigtigt skridt på vejen. Med skiftet væk fra diesel til flydende naturgas sparer vi både vores skraldefolk og borgerne for en hele del af den luftforurening og dieselos, der kommer fra skraldebilernes udstødning. Og vores medarbejdere fortæller også, at de slipper for diesellugt og slet ikke længere bemærker, at de arbejder omkring en dieselbil, der kører i tomgang, siger driftskoordinator i Middelfart Kommune, Poul Erik Fuglsang. Udskiftningen af diesel med GTL-brændstof er en mellemstation for Middelfart Kommune på vejen til nul-emissionskørsel for de kommunale biler, busser og lastbiler. Men fordelen med det nye brændstof er, at det er lige til at gå til, fordi det uden videre kan bruges på alle kommunens dieselkøretøjer. - Vi har bare hældt det nye brændstof på vores eget tankanlæg i stedet for diesel. Og da prisen stort set er den samme som almindelig diesel, er GTL-brændstof, i modsætning til for eksempel rapsolie, let at passe ind i budgettet, siger Poul Erik Fuglsang. Grønnere fremtid med el i sigte Ifølge Poul Erik Fuglsang er fremtiden, også for renovationsdriften i Middelfart, med al sandsynlighed elektrisk. Imidlertid har eldrevne skraldebiler stadig en så begrænset aktionsradius, at de ikke passer ind i kommunens renovationsdrift for øjeblikket. - Vores skraldebiler kører som minimum 45 kilometer hver vej ud til forbrændingsanlægget uden for byen og så 35-40 kilometer til opsamling ude hos borgerne. De fleste eldrevne alternativer klarer i øjeblikket ikke mere end 80 kilometer uden en opladning. Det er for lidt, hvis vi skal leve op til vores nuværende drifts- og servicemål. Men vi holder naturligvis godt øje med, hvad de kommende generationer af el-lastbiler kan - både på pris og rækkevidde, siger han. Skiftet til det renere GTL-brændstof i Middelfart Kommune sker i samarbejde med energiselskabet DCC Energi, som har introduceret det nye brændstof i Danmark. I forvejen har selskaber som eksempelvis Arla, DLG, Nordjyske Jernbaner, Orø-færgerne og Smuk Fest valgt at stoppe med diesel til fordel for GTL-brændstof. Selv i nyere dieselmotorer sænker GTL-brændstof, partikeludledningen sammenlignet med diesel. Alt efter motor og -alder fjerner brændstoffet op til 38 procent af skadelige partikler, sod og NOx. I det danske naturgasnet var godt 10 procent af gassen opgraderet biogas. Om GTL:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |