Alle større norske byer skal slippe for CO2 fra transportkoncernMandag 20. maj 2019 kl: 14:09 Af: RedaktionenI år forventer den tyske transport- og logistik-koncern DB Schenker at reducere CO2-udslippet med 80 procent i det centrale Oslo. Den norske hovedstad er valgt som Europas grønne hovedstad i 2019. Næste år er målet for DB Schenker at reducere med 100 procent - i alle større norske byer - Vi ønsker at vise, at det er muligt at gøre det, allerede med nutidens teknologi, siger Lars Sveen, der er Head of Land Domestic hos DB Schenker Norge. I det, man kalder Ring 3 i Oslo, som omfatter centrum og alt inden for en radius på ca. 7 kilometer, bruger DB Schenker i dag kun elbiler og cykler - otte nye MAN TGE-biler og tre elektriske cykler - til at levere varen. - Vi har beregnet, at vi sparer omkring 60.000 liter diesel og kan parkere tre tunge distributionlastbiler, siger Lars Sveen. Det gods, der skal leveres i det centrale Oslo, køres ind med en biogas-lastbil fra DB Schenker-terminalen uden for byen. Varerne losses i DB Schenker’s nye Oslo Eco City hub, hvor godset læsses om til elbiler og cykler. Om el-bilerne:
- Det er afgørende at have længere driftstid i bilerne. Så kan vi køre hjemmeleverancer i beboelsesområder om aftenen, og vi har en aftale med Røde Kors om at tømme deres tøjindsamlinger om aftenen. Oslo Kommune har også udvist interesse for aftenleverancer, siger Lars Sveen. Om el-cyklerne:
- Vi ville ikke vente på morgendagens teknologi. Vi ønskede at være et eksempel på en stor virksomhed i en stor by ved at vise, at det faktisk er muligt at distribuere varer uden udledning af kuldioxid. Hvis vi kan klare det, så kan mange andre også gøre det, siger Lars Sveen. EU-Kommissionen har udnævnt Oslo til Europas grønne hovedstad i 2019. Miljøet står derfor højt på byens dagsorden. Lars Sveen er overbevist om, at det kun er begyndelsen på en fremskyndelse af omstillingen til et fossilfrit transportsystem. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |