Logistik-virksomhed ansætter nye Retail Account Manager

Tirsdag 7. maj 2019 kl: 11:25
Af: Redaktionen

Munaf Al-Kayssi er tiltrådt som ny Retail Account Manager hos logistikvirksomheden CHEP, der blandt andet levrer palleløsninger til produktionsvirksomheder

Logistik-virksomhed ansætter nye Retail Account Manager
Munaf Al-Kayssi.
Munaf Al-Kayssi kommer i sin nye stilling til at servicere og optimere transport-flows for en række af CHEP’s eksisterende kunder samt bidrage til at udvide CHEP’s netværk.

 
Munaf Al-Kayssi er oprindeligt uddannet IT-supporter, men fandt efterfølgende ud af, at han havde et talent for salg. Senest kommer han fra en stilling som Sales Executive hos DHL, som har givet ham et godt kendskab til transportbranchen.


- Med min baggrund i DHL ved jeg, at tid er en omkostning, og at det er alfa og omega, at deadlines bliver holdt, hvis flowet skal fungere. Jeg glæder mig til at få lov til at bruge alle de redskaber i praksis, som jeg er blevet introduceret for i min oplæringsfase, siger Munaf Al-Kayssi.
 

Privat bor Munaf Al-Kayssi på Frederiksberg med sin kone. Fritiden bruges på at styrketræne eller holde sig ajour med Superligaen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.