MINISTER:
En kortlægning af luftforureningen fra krydstogtskibe i Aarhus og København, som Aarhus Universitet har gennemført, viser, at man roligt kan opholde sig på havnen og tæt på skibene. Men beregningerne viser, at luftforureningen kan overskride EU’s grænseværdier for NO2 i 25 meters højde og opefter
Når et krydstogtskib lægger til kaj, så produceres skibets strøm af skibets dieselmotorer, hvilket udleder partikler og kvælstofdioxid (NO2). I takt med den stigende krydstogtsturisme i Danmark har der været fokus på luftforureningen, der følger med skibene.
Miljø- og Fødevareministeriet har derfor bedt Aarhus Universitet om at gennemføre en kortlægning af luftforureningen. Den viser, at luften på selve kajen ikke forurenes mere end tilladt, men at EU’s grænseværdier for NO2 kan overskrides i 25, 50 og 70 meters højde ved kajpladserne i de timer, skibene lægger til kaj i eksempelvis Aarhus og i København, som undersøgelsen omfatter.
- Jeg er glad for, at vi nu har fået mere viden om en vigtig problemstilling. Det er godt, at vi nu kan sige, at det er trygt at gå eller løbe sig en tur på havnearealerne, hvor krydstogtskibe anløber. Det er også gjort klart, at der kan være en udfordring, hvis der bygges højt tæt på det sted, hvor krydstogtskibene ligger til kaj. Det er vigtigt, at kommunerne tager hensyn til den nye viden, når de planlægger byggeri i havneområder, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Renere teknologi er en del af løsningen
Luftforureningen er koncentreret i sommerperioden, hvor der er flest skibe på besøg, og hvor havnene ofte har anløb af flere samtidige krydstogtsskibe. København havde 345 anløb i 2018, mens Aarhus Havn havde 41 anløb.
- Krydstogtbranchen har en stor opgave med at blive et mere bæredygtigt og grønt erhverv, og alle skal bidrage, hvis det skal lykkes - lige fra erhvervet selv til staten og selvfølgelig kommunerne. Det kan for eksempel være ved at se på mulighederne for at koble krydstogtskibene på havnens el-net, så skibe kan slukke motorerne under besøg, for det er klart, at der skal findes en løsning, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Da den øgede krydstogttrafik i danske havne kan føre til lokale gener fra luftforurening og støj har VLAK-Regeringen med finansloven for 2019 afsat 10 millioner kroner til et internationalt samarbejdsprojekt for at fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme i Østersøregionen. I det arbejde skal der også overvejes muligheder for at udbrede anvendelsen af landstrøm i havnene.
Nye fremdriftsteknologier er samtidig på vej. I de kommende år vil flere krydstogtsskibe sejle på flydende naturgas, LNG, hvilket betyder mindre luftforurening, men ikke et væsentlig mindre CO2-udslip, da LNG er et fossilt brændstof. Det er kun, hvis der er tale om naturgas produceret ud af biogas, at CO2-udslippet kan bringes.
Miljø- og Fødevareministeriet medfinansierer en konference om bæredygtig krydstogtsturisme i Østersøregionen 7. maj i København, hvor aktører fra Europas krydstogtbranche kommer til København for at diskutere bæredygtige løsninger. Målet er at sikre fælles fodslag i branchen og blandt kommuner og havne i regionen i retning af en mere bæredygtig krydstogtsejlads.
541 krydstogtskibe lagde til i dansk havn i 2018, og tallet har sat rekord tre år i træk.
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Krydstogtskibe skal blive grønnere
Fredag 26. april 2019 kl: 14:07
Af: RedaktionenEn kortlægning af luftforureningen fra krydstogtskibe i Aarhus og København, som Aarhus Universitet har gennemført, viser, at man roligt kan opholde sig på havnen og tæt på skibene. Men beregningerne viser, at luftforureningen kan overskride EU’s grænseværdier for NO2 i 25 meters højde og opefter
Når et krydstogtskib lægger til kaj, så produceres skibets strøm af skibets dieselmotorer, hvilket udleder partikler og kvælstofdioxid (NO2). I takt med den stigende krydstogtsturisme i Danmark har der været fokus på luftforureningen, der følger med skibene.
Miljø- og Fødevareministeriet har derfor bedt Aarhus Universitet om at gennemføre en kortlægning af luftforureningen. Den viser, at luften på selve kajen ikke forurenes mere end tilladt, men at EU’s grænseværdier for NO2 kan overskrides i 25, 50 og 70 meters højde ved kajpladserne i de timer, skibene lægger til kaj i eksempelvis Aarhus og i København, som undersøgelsen omfatter.
- Jeg er glad for, at vi nu har fået mere viden om en vigtig problemstilling. Det er godt, at vi nu kan sige, at det er trygt at gå eller løbe sig en tur på havnearealerne, hvor krydstogtskibe anløber. Det er også gjort klart, at der kan være en udfordring, hvis der bygges højt tæt på det sted, hvor krydstogtskibene ligger til kaj. Det er vigtigt, at kommunerne tager hensyn til den nye viden, når de planlægger byggeri i havneområder, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Renere teknologi er en del af løsningen
Luftforureningen er koncentreret i sommerperioden, hvor der er flest skibe på besøg, og hvor havnene ofte har anløb af flere samtidige krydstogtsskibe. København havde 345 anløb i 2018, mens Aarhus Havn havde 41 anløb.
- Krydstogtbranchen har en stor opgave med at blive et mere bæredygtigt og grønt erhverv, og alle skal bidrage, hvis det skal lykkes - lige fra erhvervet selv til staten og selvfølgelig kommunerne. Det kan for eksempel være ved at se på mulighederne for at koble krydstogtskibene på havnens el-net, så skibe kan slukke motorerne under besøg, for det er klart, at der skal findes en løsning, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Da den øgede krydstogttrafik i danske havne kan føre til lokale gener fra luftforurening og støj har VLAK-Regeringen med finansloven for 2019 afsat 10 millioner kroner til et internationalt samarbejdsprojekt for at fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme i Østersøregionen. I det arbejde skal der også overvejes muligheder for at udbrede anvendelsen af landstrøm i havnene.
Nye fremdriftsteknologier er samtidig på vej. I de kommende år vil flere krydstogtsskibe sejle på flydende naturgas, LNG, hvilket betyder mindre luftforurening, men ikke et væsentlig mindre CO2-udslip, da LNG er et fossilt brændstof. Det er kun, hvis der er tale om naturgas produceret ud af biogas, at CO2-udslippet kan bringes.
Miljø- og Fødevareministeriet medfinansierer en konference om bæredygtig krydstogtsturisme i Østersøregionen 7. maj i København, hvor aktører fra Europas krydstogtbranche kommer til København for at diskutere bæredygtige løsninger. Målet er at sikre fælles fodslag i branchen og blandt kommuner og havne i regionen i retning af en mere bæredygtig krydstogtsejlads.
541 krydstogtskibe lagde til i dansk havn i 2018, og tallet har sat rekord tre år i træk.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.