Vejudsigten for påsken melder om tæt trafik på udvalgte dageOnsdag 10. april 2019 kl: 08:08 Af: RedaktionenPåsken giver traditionelt anledning til eksempelvis familiebesøg og ture i sommerhuset. Af samme grund kan der i perioder være mange biler på vejene flere steder i landet. Vejdirektoratet peger på, at det især gælder på udrejsedagene lørdag 13. april, onsdag 17. april og skærtorsdag 18. april, hvor trafikken hovedsageligt bevæger sig på tværs af landet fra Hovedstadsområdet mod Jylland samt fra den dansk-tyske grænse ved Padborg mod Aarhus. Man må også forvente øget trafik i de store sommerhusområder - især på den jyske vestkyst, ved Skagen og i Nordsjælland Trafikanter, der kører på tværs af landet, bør ifølge Vejdirektoratet være opmærksom på trafiksituationen på Fyn, hvor der er vejarbejde på Motorvej E20 og af den grund en hastighedsbegrænsning på 80 km/t på strækningen mellem frakørsel 53 Odense V og frakørsel 55 Aarup. Vejdirektoratet forventer perioder med tæt trafik på følgende strækninger:
Grænsekontrol kan give forsinkelser På hjemrejsedagene vil der på grund af grænsekontrol være risiko for mindre kødannelser ved den dansk-tyske grænse ved Padborg for de trafikanter, som skal hjem mod Danmark. Vejdirektoratet anbefaler derfor, at man så vidt muligt kører i god tid og planlægger sin hjemrejse over grænsen uden for de mest trafikerede tidsrum. Vejdirektoratet giver følgende råd til trafikanter:
Interesserede kan se mere om Vejdirektoratets vejudsigt her: © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |