Lovforslag om miljøzoner vil afskaffe klistermærke i forruden

Fredag 1. marts 2019 kl: 14:31
Af: Redaktionen

VLAK-Regeringen fremlagt et forslag til ændringer af miljøzonerne i de fem største byer. Forlsaget vil - hvis det vedtages i Folketinget - betyder strammere kravene til dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler i de fem største byer. De nye regler vil træde i kraft i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg 1. juli næste år

DI Transport har i sit høringssvar lagt vægt på en passende overgangsordning og en velfungerende kontrol.

- Luftforurening kommer fra mange forskellige kilder ud over transporten, men vi støtter grundlæggende de sundhedsmæssige hensyn bag lovforslaget, siger seniorchefkonsulent Rune Noack fra DI Transport.

- For transportbranchen er det vigtigt med en passende overgangsordning, så der er tid til at tilpasse køretøjerne til de skærpede krav i miljøzonerne, siger han videre.


Med lovforslaget afskaffes de nuværende miljøzonemærker, der klisters i forruden med en digital kontrol.


- Vi synes grundlæggende, det er positivt, da transportvirksomhederne slipper for at anskaffe et mærke, men det er selvfølgelig vigtigt, at kontrollen fortsat er ensartet og effektiv over for både danske og udenlandske køretøjer, siger Rune Noack.


I sit høringssvar peger DI Transport også på, at det er væsentligt, at der bliver en fleksibel dispensationsmulighed for eksempelvis specialkøretøjer - eksempelvis mobilkraner og særtransporter til byggepladser, hvor køretøjets afskrivning og levetid er længere end for almindelige lastbiler, samt studenterkørsel med ældre køretøjer.


DI Transport påpeger derudover, at der også er andre måder at reducere partikelforureningen fra trafikken på - eksempelvis ved en mere flydende trafikafvikling frem for start-stop-kørsel. 


Bedre muligheder for at levere varer uden for myldretiden vil også kunne reducere luftforureningen, ligesom eksempelvis Københavns Kommune kunne åbne for modulvogntog til containerhavnen i Nordhavn, hvilket vil gøre kørsel til og fra havnen mere energieffektiv.


Stramningen af miljøzonerne for dieselkøretøjer falder i tre trin: 

Fra 1. juli 2020:
  • Busser og lastbiler skal være registreret den 1. oktober 2009 eller være nyere. Varebiler skal være registreret den 1. januar 2007 eller være nyere
Fra 1. juli 2022: 
  • Busser og lastbiler skal være registreret den 1. januar 2014 eller være nyere. Varebiler skal være registreret den 1. januar 2012 eller være nyere
Fra 1. juli 2025: 
  • Varebiler skal være registreret den 1. september 2016 eller være nyere

Køretøjer, der ikke lever op til datokravene, kan på linje med de gældende regler lov få adgang til miljøzoner, hvis de har monteret et partikelfilter.

Interesserede kan læse alle de indkomne høringssvar her:
 
Interesserede kan læse lovforslaget som fremsat her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.