Efterspørgslen efter flydende naturgas stiger

Mandag 25. februar 2019 kl: 09:55
Af: Jesper Christensen

Lande i Asien efterspørger i højere og højre grad renere brændstof, hvilket øgede forbruget af flydende naturgas (LNG) i 2018. På verdensplan steg efterspørgslen med 27 millioner ton til 319 millioner ton ifølge energiselskabet Shell’s seneste vurdering af markedet for flydende naturgas

Shell forventer, at efterspørgslen i år vil stige med omkring 35 millioner ton, og at den i 2020 når op på omkring 383 millioner ton. Energiselskabet vurderer, at lande i Europa og Asien vil aftage den øgede produktion af flydende naturgas.


Den øgende efterspørgsel betyder øgede investeringer i anlæg, der kan gøre naturgas flydende. 


Kina øgede sidste år importen af flydende naturgas med 16 millioner ton, hvilket er en stigning på 40 procent i forhold til 2017. Baggrunden for den øgede import af naturgas er et ønske om at forbedre luftkvaliteten i de kinesiske byer.


En stor del af den øgede produktion af LNG kom fra Australien og Quatar.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.