Lastbiler og busser står for en fjerdedel af CO2-udslippet

Onsdag 20. februar 2019 kl: 10:58
Af: Jesper Christensen

Natten til tirsdag blev EU’s ministerråd ledet af det rumænske formandsskab og EU-Parlamentet enige om en aftale, der stiller krav til nye lastbilers CO2-udledninger. I forbindelse med enigheden har EU’s ministerråd offentliggjort nogle grafer, der viser, hvordan transportsektorens udledninger fordeler sig på de forskellige transportformer

Udledningerne fra transportsektoren udgør knap en fjerdedel af EU’s CO2-udledning med en stigende tendens. Fra 1990 til 2016 steg transportsektorens CO2-udledning med 18,3 procent, mens den samlede CO2-udledning i EU-landene inklusiv transportsektorensstigning viste et fald på 24,0 procent. 


I 1990 udgjorde transportsektorens andel af det samlede CO2-udslip 13,9 procent, mens det i 2016 var steget til en andel på 21,7 procent af det samlede CO2-udslip i EU.


Lige godt en fjerdedel af landevejstransportsektorens CO2-udslip kommer fra lastbiler og busser, mens tre fjerdedele kommer fra personbiler og varebiler. 





(Grafik: EU's Ministerråd)



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.