Britisk flyselskab er gået konkurs

Mandag 18. februar 2019 kl: 12:36
Af: Redaktionen

Lørdag meddelte det britiske flyselskab, British Midland Regional Limited, at det havde indstillet flyvninger og havde begæret sig selv konkurs. Flyselskabet, der opererede under navnet flybmi havde blandt andet en rute mellem Aberdeen i Skotland og Esbjerg i Vestjylland


Selskabet peger på, at konkursen blandt andet skyldes stigende brændstofpriser og omkostninger vedrørende CO2-udledning, EU’s afvisning af at tillade britiske flyselskaber at deltage fuldt ud i EU’s handelssystem for CO2-kvoter.


Derudover har usikkerheden om Storbritanniens farvel til EU-samarbejder også været en medvirkende årsag.


Flyselskabet flybmi havde 376 medarbejdere baseret i Storbritannien, Tyskland, Sverige og Belgien.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.