Flyproducent vil indstille produktionen af verdens største fly

Torsdag 14. februar 2019 kl: 11:33
Af: Jesper Christensen

I 2021 vil det sidste eksemplar af verdens største passagerfly - Airbus 380 - blive sendt i luften. Flyproducenten oplyser torsdag, at den største kunde, når det gælder de største fly - flyselskabet Emirates - har besluttet at begrænse sin ordre på A380-fly med 39. Dermed er grundlaget for at fortsætte produktionen ikke længere i orden

Oprindeligt havde Emirates bestilt 162 A380-fly, men har besluttet at skære det antal ned til 123. I løbet af de kommende to år vil Airbus levere 14 A380 til Emirates. 


Airbus oplyser videre, at Emirates har besluttet at investere i andre fly fra Airbus’ modelprogram. Det drejer sig om 40 eksemplarer af Airbus’ A330-900 og 30 eksemplarer af Airbus’ A350-900.


Indstillingen af produktionen af Airbus A380 vil påvirke beskæftigelsen hos flyproducenten i negativ retning. Omvendt vil Emirates’ ordre på andre flytyper have en positiv påvirkning.
















Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.