Verdens stærkeste havnearealerne i Esbjerg kører i Esbjerg

Mandag 11. februar 2019 kl: 11:02
Af: Redaktionen

Verdens stærkeste havnearealerne i Esbjerg kører i Esbjerg

Blue Water har taget verdens stærkeste reachstacker i brug. Det store køretøj kan løfte op til 152 ton og kører på havnearealerne i Esbjerg

Et innovativt udviklingsarbejde mellem N.C. Nielsen, der blandt andet leverer gaffeltrucks og reachstackere, og transportkoncernen Blue Water har skabt verdens største reachstacker, som er sat i drift på havnearealerne i Esbjerg. Den blåmalede kæmpemaskine løfter arbejdet med en kapacitet på 152 ton på krogen.


For Blue Water opfylder verdens største reachstacker et længe næret ønske om fleksible løft i den tunge ende af skalaen. Som et alternativ til kraner skal den nye reachstacker hjælpe med de store løft af vindmølletårne, na-celler, rammer og konstruktioner i et tæt samspil med Blue Waters øvrige heavy duty-maskiner.


- Nu kan vi selv håndtere de tungeste løft og transportopgaver ved at kombinere vores maskiner til de forskellige opgaver. Vi kan for eksempel løfte emner op til 250 ton med verdens største reachstacker i den ene ende og en af vores 100-ton reachstackere i den anden ende - eller køre med ekstremt tunge emner hængende på krogen. Den slags gearer os til fremtidens transportopgaver, siger Søren Messmann, som er General Manager i Port Services Division hos Blue Water Shipping.


Verdens største reachstacker er resultatet af et målrettet udviklingsarbejde mellem leverandøren N.C. Nielsen og Blue Water. De stadigt større og tungere vindmølledele, jordens bæreevne på oplagringspladsen, nye typer løftegrej og ønsket om at krogen skal kunne nå helt ned til jorden, var blandt de tekniske udfordringer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.