VLAK-UDSPIL:

Kommunerne skal overtage ansvaret for den kollektive trafik

Torsdag 17. januar 2019 kl: 11:47
Af: Redaktionen

Onsdag lagde VLAK-Regeringen et udspil ti en reform af sundvedssystemet i Danmark på bordet. Udspillet bygger på, at landets fem regioner nedlægges. Dermed bliver eksempelvis den regionale kollektive trafik hjemløs. Derfor skal kommunerne overtage regionernes ansvar for den regionale bustrafik, privatbanetrafikken og det fulde ejerskab for de regionale trafikselskaber

Ifølge VLAK-Regeringen vil udspillet sikre en mere klar og enkel ansvarsfordeling, når regionernes ansvar for den regionale bustrafik, privatbanetrafikken og det fulde ejerskab for de regionale trafikselskaber er flyttet over til kommunerne. Trafikselskaberne skal overtage regionernes rolle med at planlægge den regionale trafik under direkte ansvar over for kommunerne, som fremover finansierer den regionale trafik. Kommunerne skal ifølge udspillet overtage den fulde styring af trafikselskaberne.


De eksisterende trafikselskaber skal overordnet set have de samme opgaver som hidtil, men som rent kommunale selskaber. Trafikselskaberne får til opgave at sikre, at der også i fremtiden vil være privatbaner, som vi kender det i dag. Trafikselskaberne vil derfor også fremover modtage statslige tilskud, som skal støtte op om driften af privatbanerne. De regionale busruter skal finansieres af kommunerne i fællesskab ved, at de midler, som regionerne bruger på bustrafik i dag overføres til kommunerne via det kommunale bloktilskud. Den kendte struktur for den lokale og regionale kollektive trafik vil med VLAK-Regeringens ord blive forenklet, og der vil fremover blive en entydig placering af ansvaret. VLAK-Regeringen fremhæver, at det skal betyde, at den lokale trafik set fra borgernes synspunkt bliver mere sammenhængende.


Da der gælder særlige trafikale forhold i Hovedstadsområdet vil VLAK-Regeringen inden længe fremlægge et selvstændigt udspil om organiseringen af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.


Ansvaret for den lokale kollektive trafik er i dag delt mellem regioner og kommuner. Regionerne bestiller og finansierer regional bustrafik og privatbanetrafi, er medejere af Aarhus og Hovedstadens letbane og står for indkøb af lokal togtrafik på udvalgte strækninger. Regionerne deltager sammen med kommunerne i de regionale trafik- selskaber, som i dag står for indkøb af både regional bustrafik og kommunal bustrafik - på vegne af kommunerne.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.