Nordjysk havn får mere dok-kapacitet

Mandag 14. januar 2019 kl: 12:46
Af: Redaktionen

Nordjysk havn får mere dok-kapacitet

Orskov Yard og Frederikshavn Havn har indgået aftale, som betyder, at Orskov’ Yard kan øge sin dokkapapctet

Orskov Yard har underskrevet en aftale sammen med Frederikshavn Havn, hvor Orskov Yard lejer et nyt kaj- og baglandsareal med henblik på en forøgelse af virksomhedens dokkapacitet. 


Vanddybden på 14 meter i udvidelsen af havnen på østkysten af Vendsyssel og den øgede kapacitet forøger potentialet for den samlede maritime serviceindustri markant. 


- Vi har i længere tid arbejdet med udvidelse af vores dokkapacitet, og med denne aftale med Frederikshavn Havn får vi kaj og baglandsareal, som muliggør placering af nye flydedokke i det område, hvor vi i dag allerede har en flydedok. Anlægget forventes at stå færdigt i slutningen af 2020, hvor vi også planlægger levering af den første flydedok, siger Lars Fischer, der er direktør for Orskov Yard.


- Vi glæder os enormt over aftalen med Orskov Yard, der har stor betydning for, at vi kan udnytte det potentiale, som havneudvidelsen giver. Orskov Yard spiller en stor rolle i udviklingen af Frederikshavns maritime serviceindustri med stor betydning for såvel by som havn, og Jeppe Ørskov var ligeledes én af initiativtagerne til havneudvidelsen tilbage i 2010.  Det er fantastisk, at Orskov Yard nu investerer kraftigt i udviklingen af deres forretning, hvilket vil smitte af på den samlede maritime serviceindustri - ikke bare i Frederikshavn men i hele Nordjylland, siger Mikkel Seedorff Sørensen, der er administrerende direktør i Frederikshavn Havn. 


Orskov Yard har netop fejret 60-års jubilæum.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.