Østre Landsret har dømt i sag om tonnageskatte-ordning for krydstogskibe

Fredag 4. januar 2019 kl: 11:21
Af: Redaktionen

Østre Landsret afsagde torsdag før jul dom i en principiel sag om, hvorvidt indkomst fra krydstogtsskibe er omfattet af tonnagebeskatning. Tonnagebeskatning er skattemæssigt gunstig for en rederivirksomhed sammenlignet med den normale selskabsskat

Spørgsmålet, som Østre Landsret tog stilling til, var, om indkomst fra krydstogsskibe er omfattet af en undtagelse i tonnageskatteloven, som handler om indkomst fra "… udflugts- og fritidsformål". Anvendes et skib til udflugts- og fritidsformål, skal virksomheden således beskattes efter almindelige selskabsskatteregler.


Landsretten nåede frem til, at undtagelsen gjaldt for indkomst fra krydstogsskibe, som dermed ikke falder under den gunstige tonnageskatteordning.


Det særlige forhold, at indkomsten fra det konkrete skib kom fra mere ekspeditionsagtige ferierejser, for eksempel langs Alaskas kyst og op nord for Polarcirklen, og ikke fra traditionelle krydstogter, gjorde heller ikke, at indkomsten ikke var fra "… udflugts- og fritidsformål".


Byretten havde behandlet sagen med tre dommere og var nået til samme resultat.


Sagen var anlagt af et udenlandsk rederi mod Skatteministeriet. Danske Rederier var indtrådt i sagen som biintervenient til støtte for rederiet.


Om Tonnageskatteordningen:
  • Tonnageskatteordningen udgør statsstøtte i EU-retlig forstand, men er godkendt af EU-Kommissionen, fordi den falder ind under EU-Kommissionens retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kan yde statsstøtte til skibsfart

Interesserede kan læse dommen fra Østre Landsret her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.