Større pakkeleveringsvirksomheder skal opfylde nye regler for indberetning

Tirsdag 18. december 2018 kl: 11:23
Share  


Af: Redaktionen

Fra 1. januar 2019 skal danske pakkeleveringsvirksomheder, herunder kurér- og ekspresvirksomheder, som har over 50 ansatte, indberette en række oplysninger om virksomheden til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Blandt oplysningerne, der skal indberettes, er en række baggrundsoplysninger om virksomheden

Herudover skal virksomhederne hvert år senest 30. juni indberette en række grundlæggende statistiske oplysninger til styrelsen som årlig omsætning, antal ansatte og antal befordrede postforsendelser.


Grænseoverskridende pakkeleveringsvirksomheder skal desuden hvert år inden 31. januar indsende den offentlige takstoversigt for omdeling af en række enkeltforsendelser. Typen af enkeltforsendelser det drejer sig om, fremgår af bilaget til forordningen om pakkeleveringstjenester. 


De nye indberetningsregler er led i EU-Kommissionen’s e-handelspakke fra maj og har blandt andet til formål at effektivisere tilsynet med pakkeleveringsvirksomhederne. Herudover skal de skabe gennemsigtighed - eksempelvis i forhold til prisen for forskellige grænseoverskridende pakkeleveringstjenester og dermed fremme konkurrencen på området. 


Reglerne fremgår i EU-Kommissionens forordning (EU) 2018/644 af 18. april 2018 om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester og i gennemførelsesforordning (EU) 2018/1263 af 20. september 2018 om skemaerne til pakkeleveringsvirksomhedernes indgivelse af oplysninger.


Interesserede kan læse mere på denne side - klik her:

På siden kan man også finde link til indberetningssider.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.