International transportkoncern vil køre med lastbiler til og fra Kina

Tirsdag 11. december 2018 kl: 09:44
Share  


Af: Jesper Christensen

CEVA Logistics Greater China, der er en del af den internationale transport- og logistik-koncern, CEVA, som er noteret på børsen i Schweiz, har efter et halvt års forberedelser sendt den første TIR-lukkede lastbil af sted fra Khorgos i det vestlige Kina med gods til Europa

Lastbilen kørte fra Khorgos i det vestlige Kina tæt på grænsen til Kazakhstan 13. november med kurs mod Polen, hvor den efter 7.000 kilometer ankom 24. november. Ruten gik via Kazakhstan, Rusland og Hviderusland.


Transporten blev gennemført i et samarbejde mellem CEVA Logistics, den internationale vejtransportorganisation IRU og CEVA's partnere Alblas og Jet-rail.


Ifølge CEVA vil lastbiltransport fra Kina til Europa kunne give transportbesparelser på 50 procent i forhold til luftfragt og en kortere transittid på 30-50 procent i forhold til transport med jernbane.







Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.