Flertal vil pålægge VLAK-Regeringen at kontrollere dyretransporter

Tirsdag 13. november 2018 kl: 14:04
Af: Redaktionen

I forsommeren kunne vi her på transportnyhederne.dk i lighed med andre medier fortælle, at kontrollen med transporter med levende dyr har været mangelfuld. Den gang lovede den ansvarlige minister at skærpe kontrollen. Hidtil har der været mangel på synlige initiativer fra ministerens side. Derfor vil Dansk Folkeparti med opbakning fra Enhedslisten og Socialdemokratiet pålægge regeringen at skærpe kontrollen

Dansk Folkeparti vil fremsætte følgende beslutningsforslag, som har flertal med Socialdemokratiet og Enhedslisten:


Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, med henblik på at sikre, at den fysiske kontrol af dyretransporter på samlestederne skærpes markant, herunder at man på samlestederne både undersøger dyrenes fysiske forhold under transporten og dyrenes sundhedstilstand, samt foretager en kontrol af chaufførernes logbøger. Kontrollen skal også gælde for dyretransporter, der kører ud af landet.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.