Fodboldspiller er i retten i sag om vold mod taxi-chauffør

Fredag 2. november 2018 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Nicklas Bendtner, der som fodboldspiller blandt andet har sparket til bolden for det danske landshold, sidder fredag på anklagebænken i sag om simpel vold mod en taxi-chauffør natten 9. september

Den 9. september er situationen denne:


Nicklas Bendtner tager sammen med sin kæreste en taxi. Parret er ifølge taxichaufføren uenige.


Under kørslen opstår der en diskussion om kørslen mellem Nicklas Bendtner og chaufføren. PÅ et tidspunkt stiger Nicklas Bendtner ud af taxien sammen med sin kæreste, fordi de er utilfredse med den vej, chaufføren kører - og hans måde at køre på.


Taxi-chaufføren ringer til en bekendt og fortæller, at Nicklas Bendtner og kæresten er gået uden at betale regningen på 52 kroner. Over for sin bekendte taler han mindre pænt om Nicklas Bendtner og kæresten.


Taxi-chaufføren beslutter sig for at finde Nicklas Bendtner og kæresten, der efter chaufførens forklaringer virkede berusede.


Han finder dem og kører op på siden af dem, stander og stiger ud af sin bil. Taxi-chaufføreren råber efter parret - og parret råber efter chaufføren. 


Chaufføren kaster ifølge sin egen forklaring en tom dåse efter parret. Nicklas Bendtner og kæresten vender sig om og går hen mod chaufføren, som falder om. Efter anklageskriftet har Nicklas Bendtner slået chaufføren i ansigtet og efterfølgende sparket ham i ansigtet. Skaderne var så omfattende, at chaufføren skulle opereres i kæben.


Taxi-chaufføren er tiltalt for forsøg på vold i samme sag, da han med egne ord i afmagt kastede en tom dåse efter Nicklas Bendtner og hans kæreste, da de var gået uden at betale taxiregningen.


Både Nicklas Bendtner og taxi-chaufføren nægter sig skyldige i sagen.


Nicklas Bendtner risikerer en straf på fire et halvt års fængsel for vold mod en person i et særligt udsat job.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.