Politiet eftersøger en pirattaxichauffør for voldtægt at 18-årig kvinde

Mandag 22. oktober 2018 kl: 14:05
Af: Redaktionen

Var du i Vejle natten imellem lørdag og søndag 20. - 21. oktober? Så kan du måske hjælpe Sydøstjyllands Politi med oplysninger til opklaring af en voldtægt

Denne nat blev en ung kvinde voldtaget af, hvad hun antog var en taxichauffør i den “taxi”, hun havde taget for at komme sikkert hjem. Efterforskningen i sagen har dog afdækket, at der formentligt var tale om chaufføren i en pirattaxi - en privatperson, der i en bil tilbyder kørsel mod betaling i for eksempel nattelivet, som om det var en rigtig taxi.


Kvinden, der er 18 år, prajede ’”taxien” i Vejle i området Dæmningen/Havnegade/Banegården, da klokken var omkring 02.40. Hun anmodede om at blive kørt til sin adresse og ’”taxien” kørte derefter mod syd ud af byen mod Koldingvej og Højen. Da hun var næsten hjemme, standsede chaufføren bilen voldtog den 18-årige kvinde, fik hende ud af bilen og kørte fra stedet.


Bilen beskrives som en mørk stationcar og chaufføren som en mand på ca. 40 år og omkring 180 cm høj. Han er almindelig af bygning og talte dansk, men beskrives at have mellemøstligt udseende. Han var iført mørkt tøj.


Politiet vil meget gerne have hjælp til at identificere bilen, ejeren eller chaufføren. Har du lagt mærke til en “pirattaxi” i Vejle midtby natten til søndag? eller har du tidligere oplevet den omhandlede bil i nattelivet? eller ved du andet, der kan hjælpe politiet? Så kan du ringe på 114.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.